|
Den blev især anvendt til jagt på vildsvin. Den blev også kendt på sit enestående næsearbejde, og bliver i flere lande brugt af politiet til sporing af mennesker. Navnet har den fået pga. sit ædle blod. Blodhunden er en støver.
Kendetegnende for racen: Blodhunden er en majestætisk, tung og massiv udseende hund med masser af løst skind. Især hovedet er karakteristisk for racen med de mange folder, hængende læber, lange ører og bedrøvede øjne. Den har et roligt temperament. Er vagtsom uden at være en vagthund. Det er en følsom, kærlig og loyal hund, som gerne vil optages i familien. Den kan være stædig og meget selvstændig, men venlig og rigtig god sammen med andre hunde.
Forbehold: Får man en blodhund i familien, må man være forberedt på at skulle bruge en del tid på den. Den kræver meget plads og savler voldsomt, så det er nødvendigt at tørre den om munden efter den har spist og drukket.
Træning: Opdragelsen skal være positiv, varieret men konsekvent. Bliver blodhunden fejlbehandlet er det ikke sikkert den vil samarbejde. Den er meget selvstændig, og kan hurtig selv bestemme hvad den må og ikke må. Tidlig social- og miljøtræning anbefales. En blodhund bør have mulighed for at gå spor. De ca. 60 – 70 blodhunde i Danmark er næsten alle medlemmer i Dansk Blodhunde Klub – DBK- hvor der arrangeres sporingsaktiviteter.
Sygdomme: Er en sund hunderace med få problemer. Især om sommeren kan den have tildens til svamp i ørerne, derfor anbefales at tørre dem i varme perioder.
Kildeanvisning: Politikkens hundelektion, ”Hund” af Geneborg og Malm,
http://en.wikipedia.org/wiki/Bloodhound
|
