OMHUNDEN.DK

Hunde & Børn

Mange mennesker begriber ikke, hvor stort et arbejde det er, at have både børn og hund samtidig. 

Det går MEGET sjældent godt at få en hvalp imens man har småbørn. Børn ved ikke hvordan de skal behandle hunde, og de er ikke i stand til at forstå, hvornår hunden har fået nok.

Der bør altid være steder hvor hunden kan få fred - et slags “helle”, hvor ingen generer hunden. Dette gælder både et sovested, hvor hunden kan hvile i fred, men det gælder sandelig også spise og drikkested. En hund har ret til at spise i fred, og man undgår en masse uheldige situationer - som kan udvikle sig grimt, hvis man respekterer hundens spise- og sovested.

Samtidig skal hunden stadig have sine gåture, sine aktiviteter samt samvær med familien og andre dyr.

Det er et levende væsen og er absolut ikke legetøj for børn.

Kort sagt har en hund ret til alt det børn har. De har ret til at sige nej tak, og de har ret til at være med, når de selv har lyst.

Der er udviklet et spil til at lære børn over 3 år, hvordan man omgås hunde i hverdagen.

          Spil Hej-Hund spillet med dine børn

Man har ikke lov til at ydmyge, skræmme eller gøre et dyr fortræd!

Børnehegn i døre kan klart anbefales. På den måde sikrer man, at hunden kan få fred når den behøver det. Samtidig kan man lade småbørnene kravle rundt og hygge sig på gulvet, uden at hunden kan komme i nærheden.

LAD ALDRIG BØRNENE VÆRE ALENE MED HUNDEN UDEN OPSYN!

 

-For alles skyld - det er simpelt hen ikke besværet værd! Forebyggelse er altid den bedste løsning inden der opstår problemer.

 

Når børnene er gamle nok til at forstå hvordan man omgår sig hunde, bør de vide nogle helt banale ting. Specielt hvad angår leg.

 

Vi mennesker er ofte alt for voldsomme i vores legemetoder, og resultatet er ofte at hunden bliver enormt stresset og reagerer “forkert” -  – vi lærer dem simpelthen forkert hundeadfærd.

 

Specielt træklege og apportlege (boldlege) er farlige, da de øger stresniveauet hos hunden.

Dels fordi stresniveauet bliver for højt, men også fordi hunde automatisk bider hårdere om ting, der bevæger sig.

Man bør derfor ikke lade sine børn lege trækkelege med hunden.

 

I øvrigt bør man lære hunden at spytte ud på kommando, blot for en sikkerheds skyld.

Det gøres ved at gøre noget helt andet som afleder hundens opmærksomhed – så den frivilligt spytter genstanden ud – derefter ros.

 

Man må aldrig tvinge noget fra hunden –medmindre det er noget som er farligt for hunden.

Tvinger man noget fra en hund, så vil dens ’bytteforsvar’ blive større og du vil få sværrere ved at få ting fra den. Oveni det vil den vogte mere over tingene og tilliden mellem hund og ejer vil forsvinde.

 

MAIL@OMHUNDEN.DK

Copyright

Der er Copyright på alt på denne hjemmeside, men det må gerne bruges i sin fulde form, uden ændring i teksten og med kildeangivelse.

Vores brochurer må bruges til udlevering på diverse hundeskoler, pensionater, klinikker mv.

Kontakt os

Følg med på 
Turids blog
Få hjælp 
til din hund
Ny bog ude nu
Læs artikel om 
muskelhunde

Fra