|
Ligesom mennesker har hunde brug for mad og vand for at fungere.
Men der er mange fødevarer som hunden bestemt ikke har godt af, og som ligefrem kan gøre skade. Derfor bør man være varsom med at lade sin hund spise hvad-som-helst.
Majs
Både hos mennesker og dyr er majs allergifremkaldende. Minimér derfor indtaget.
Chokolade
Hunde er meget følsomme overfor koffein og teobromin, som findes i kakao, te og kaffe. Da hunden ikke kan omdanne det til energi eller udskille det via afføring, bliver de forgiftet af stoffet. Mennesker forbrænder eller udskiller stoffet på mellem 2-3 timer, hvor hunden er 18 timer om det samme.
Mørk chokolade er værst, men ingen former for chokolade bør være tilgængelig for en hund, da den i værste tilfælde kan risikere at dø af ikke mindre end 140 gram!
Hvis din hund får spist chokolade og begynder at få opstød, kaste op, rastløshed eller åndenød, så søg læge med det samme.
Valnødder
Valnødder kan give blæresten og bør ikke gives til hunde.
Rødt kød
Rødt kød er noget af det hårdeste for tarmene. Det tager lang tid at fordøje. Visse hunderacer har så svært ved at fordøje rødt kød og får diarré eller meget dårlig mave af det. Server hellere fisk eller fugl UDEN ben.
Løg
Specielt rå løg, purløg og hvidløg indeholder giftstof som nedbryder hundens røde blodlegemer og kan på længere sigt gøre hundens tilstand kritisk.
Vindruer og rosiner
Vindruer og rosiner indeholder et giftstof som kan give akut nyresvigt hos hunde, oftest dør hunden af forgiftningen. Hos visse hunde er 7 rosiner nok til at give symptomer til akut nyresvigt. Hold derfor druerne udenfor rækkevidde!
Kalkunskind
Kan forårsage betændelse i bugspytskirtlen, som kan have fatale konsekvenser.
Ibuprofen og medicin
Medicin der indeholder Ibuprofen samt pillerne af samme navn kan være dødelige for din hund. Giv ALDRIG din hund smertestillende piller, uden accept fra din dyrlæge! Ved mild forgiftning er symptomer kvalme, opkast diarré, bugsmerter. Ved moderat forgiftning er symptomer blodig diarré, blodforgiftning, nyresvigt. Ved stærk forgiftning vil hunden få kramper, gå i shock, gå i koma, dø.
Giv aldrig din hund menneske medicin.
|