Historien om den lille, hvide malteser går meget langt tilbage i tiden. Således er der fundet afbildninger af racen, der er dateret flere hundrede år før vor tidsregning. Fønikerne menes at have indført hunden til øen Malta omkring 500 f.Kr., og racen har da også fået sit navn efter middelhavsøen, selv om der stadig strides om det egentlige ophavsland.

En ting er sikkert: Hunden har været vældig populær i årtusinder! Kunstgenstande, der går 5000 til 10 000 år tilbage viser lignende hunde. Malteseren var lidt af yndling for oldtidens grækere og romere og blev taget med overalt – størrelsen var jo ikke noget problem. Hunden har specielt været elsket af de højst placerede i samfundet som en udpræget selskabshund, men nogle historikere hævder, at den også engang var kendt som en dygtig rottefænger.

Malteseren er en livlig og legesyg race, og elsker opmærksomhed.

Den kan godt være en smule på mærkerne og den kan godt snappe ud, hvis den føler sig presset.

Det er ikke svært at opdrage en malteser, da den både er lærenem og ivrig efter at tilfredsstille sin herre. Man skal dog passe på ikke at blive overvældet af deres nuttede væsen og overforkæle dem, for så ser man aldrig, hvor meget de rent faktisk er i stand til at lære.

Det er ikke nødvendigt med lange gåture, bare hunden bliver luftet dagligt.

De egner sig både til lejlighed og hus med have.

Er en gøende race.