OMHUNDEN.DK

Svensk Hvid Elghund Jämthund

Hjemland: Sverige
Levetid: 11-13 år.

Historie:
Den svenske hvide elghund stammer fra de to grå racer, nemlig jämthund og norsk elghund, som lever på grænsen mellem Sverige og Norge. I Sverige voksede interessen for dem i 1960’erne, hovedsageligt på grund af deres gode jagtegenskaber

Type:
En svensk hvid elghund er en meget selvstændig og energisk jagthund, fuld af gåpåmod og frygtløshed. Generelt er den meget imødekommende og venlig over for alle den kender. Overfor fremmede kan den være meget afventede og skeptisk. Overfor andre hunde, beskrives den som meget stridbar. Som ejer kræver det at man har en viden og forståelse overfor netop denne race, og den anbefales ikke til førstegangs-hundeejere uden erfaring. Den er meget gøende, og det kan virke meget aggressivt for nogle. Hvad angår motion og aktivering kræver racen meget, det er ikke en selskabsrace. Desuden kræver den beskæftigelse som tilfredsstiller dens stærke jagtinstinkter. Den knytter sig oftest kun til en person. Dens jagtinstinkt gør at man ikke kan forvente at den kan færdes frit da den gerne bevæger sig langt væk. Som jagthund er dens opgave at finde elgen og fastholde dens opmærksomhed indtil jægeren kommer og kan skyde.
Det er en god ide at være opfindsom når der skal trænes. Træn i korte sekvenser, brug forskellige træningsmiljøer og belønninger.

Skulderhøjde: Hanhunde ca. 56 cm, Tæver ca. 53 cm.
Vægt: 18-20 kg.

Udseende:
Pelsen er halvlang, grov, glat og står ud fra kroppen. Den har en tyk og blød underuld, og den fælder voldsomt to til tre gange årligt. Pelsen isolerer mod al slags vejr, og hunden opholder sig gerne udendørs.
Farven er hvid, men kan også ses i en svag gullig tone.

Helbred:
Generelt en sund og rask hund, men som hos andre mellemstore eller store racer, kan der ses hofteledsproblemer. Udover dette, kan de have tandproblemer i form af tandtab, dog oftest ikke noget som volder problemer.




Kilder:
Hund s. 257– af Agneta Geneborg, Kerstin Malm, Annelie Isaksson, Kristina Mårtensson og Britta Hedekäll. ISBN 978-91-0-010251-7
http://en.wikipedia.org/wiki/J%C3%A4mthund
http://www.dansk-kennel-klub.dk/files/pdf/Jamthund.pdf
http://jämthund.com/

Udarbejdet af Kate Lyngbak

mail@omhunden.dk

Copyright © All rights reserved

OMHUNDEN.DK