|
Den forfølger ikke vildtet, men bliver ved jægeren, indtil skuddet har lydt. Derefter henter den byttet. Disse racer apporterer spontant alt vildt den har fundet uden et eneste bidemærke. Mange af racerne bruges i dag til andre formål, så som redningshunde, sporhunde, førerhunde, smugler eller narkotikahunde, m.m.
Adfærd
Livlige og udholdende hunde med interesse for vand og vildt
Er utrolig dygtige til at apportere, også af egen fri vilje
De er lærenemme og holder af at tage del i aktiviteter
De er meget sociale og omgængelige og venlige mod fremmede og meget kontaktsøgende
De er meget behagesyge overfor deres ejer
Pudler, vandspaniels og vandretrievere kan være reserverede overfor fremmede
Er ikke udprægede vagthunde, men gør som regel for at advare familien, når noget sker
Specialister i næsearbejde
Holder meget af at få lov til at bære på noget
De har en passion for vand, og elsker at bade og lege i vand og på strande. Den vandafskyende pels gør at de ikke får kulde
De er hårdføre, robuste og tåler meget smerte – det kan derfor være svært at se om hunden har ondt
Disse racer benytter sig meget af at ”knurre” som talesprog, desværre ser nogle det for aggressivitet, men det bruges når den bærer på noget, ruller sig i græsset eller lignende
Nogle racer hilser på mennesker de kender, ved at tage deres hånd i munden – det er venligt ment
De er tolerante overfor lyde og skal være i stand til at være rolige ved skud – skal indlæres tidligt.
Racer i denne gruppe jagthunde bruges ofte som familiehunde og får alt for ofte ikke lov til at bruge deres fremragende egenskaber. De er specialister i næsearbejde, og de elsker at blive aktiveret med opgaver de skal løse. De har behov for at arbejde meningsfuldt og behov for at kunne bevæge sig frit.
Generelt egner disse racer sig ikke til alvorlig lydighedstræning. De duer ikke til at have øjenkontakt til ejeren konstant, men er vant til at holde blikket mod byttet – og arbejdet.
|
